Opbygning af lastbiler
Rådgivning, konstruktion og dokumentation
Professionelle lastvognsopbygninger
Hos B.A. Maskinkonstruktion har vi flere års erfaring med maskinkonstruktion, opbygning og beregning, og kan derfor stå for al teoretisk opbygning af lastbiler, lige fra beregning over konstruktion og dokumentation af lastbilernes opbygning. Vi går kvalitetsmæssigt til værks, og hjælper vores kunder frem til den løsning der passer netop deres behov.
For at sikkerheden ved lastbilen er i top – både som køretøj samt som redskab – sørger vi ved hjælp af professionelt udførte beregninger for, at lastbilens opbygning og konstruktion altid følger færdselsstyrelsens krav. Således er vores konstruktioner altid lovmæssigt korrekte og sikkerhedsmæssigt forsvarlige.
Ved endelig dokumentation af opbygningen går vi grundigt til værks, så alle tegninger, beregninger og diverse andre relevante dokumenter udføres og arkiveres efter gældende lovgivning. Vi varetager i øvrigt gerne ansøgninger om godkendelseserklæringer (G-erklæring), og kan på den måde stå for hele processen i opbygningen af lastbilskonstruktioner.
Beregninger
Beregninger hos lastbiler kan typisk være chassisberegning eller spændingsberegning, som skal forevises ved syn af køretøjet. Andre relevante beregninger indbefatter blandt andet:
- Ladmidteberegning
- Stabilitetsberegning
- Tyngdepunktsberegning
Vi udfører professionelle beregninger af forskellige typer, og tager gerne udfordringen op.
Ønsker du at vide mere om vores beregninger og hvilke vi kan udføre, er du velkommen til at tage kontakt via telefon eller mail.
Rådgivning
Ud fra vores ekspertise med opbygning af lastbiler har vi masser af gode løsninger til lastbilsopbygninger. Vi rådgiver derfor gerne vores kunder inden for lastvognsopbygninger, hvor vi blandt andet kan hjælpe med layout, design, materialer og beregning.
Derudover kan vi være behjælpelige inden for alskens områder i forhold til opbygning og konstruktion af lastbiler, så kontakt os endelig hvis behovet skulle opstå.
Chassisberegning, tegninger og dokumentation på kranopbygning til kunde i Norge i samarbejde med Bilstrup Karosseri & Ravnstrup Vognsmedie A/S
Tegning, beregning og dokumentation på 20tons trevejs tip i samarbejde med Bilstrup Karosseri & Ravnstrup Vognsmedie A/S